Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Du søgte efter baggrund og fandt 149 billeder.

Aarhus Letbane 2105-2205 på Oluf Palmes Allé, Aarhus

Stadler Tango-vogn nr. 2105-2205 som linje L2 mod Odder på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus. I baggrunden ses Aarhus Universitetshospitals heliport, men de fleste foretrækker nok alligevel at ankomme til sygehuset med f.eks. letbanen...

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Vikingbus 4531 på Taastrup Torv

Busterminalen ved Taastrup st. blev for omkring 10 år siden flyttet lidt mod vest for at gøre plads til et nyt butikscenter på stationens sydside. Pladsen, som den nye busterminal ligger på, hedder Taastrup Torv. Vikingbus 4531, en helt ny MAN Lion's City 12E, ses her på Taastrup Torv med den busterminal i baggrunden, bussen lige er afgået fra. Det er ikke nemt at være en skinnende ny bus i sådan en gang snevejr.

Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2024.

Lokaltog LB 106-206 på Favrholm st.

Lokaltogs Lint-togsæt LB 106-206 fra Frederiksværk mod Hillerød ankommer til den nye station Favrholm på første dag med standsning her. Ganske mange passagerer benyttede muligheden for at skifte til S-toget mod København. I baggrunden ses parkeringspladsen (uden biler), busstoppestederne (uden busbetjening) og Hillerød Kraftvarmeværk (så vidt vides med varme). Uden for billedet til højre, på den modsatte side af Overdrevsvejen, bygges det nye nordsjællandske hospital, som stationens egentlige formål er at betjene. Muligvis vil der i de kommende år også ske en ombygning af Hillerød station, der vil muliggøre videreførelsen af lokalbanerne nordfra til Favrholm. Frederiksværkbanens perron er derfor også bygget som en øperron, som endnu ikke har spor på modsatte side.

Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.

DitoBus 4893 ved Hillerød st.

I den første tid efter overtagelsen af kørslen på Hillerød bybusser i december 2023 var enkelte busser udlånt til Hillerød garage fra andre DitoBus-anlæg. Blandt disse var DitoBus 4893, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2015, som i øvrigt har en fortid hos Kruse som bus 7139. Her afgår den som linje 301 fra stationen med et par indlånte Scania OmniLink'er i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 20. december 2023.

DitoBus 4902 og 4905 ved Allerød st.

DitoBus 4902 og søstervogn 4905, begge helt nye Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric)-elbusser, ved Allerød st., som er den nordlige endestation for Movias ekspresbuslinje 55E, Malmparken st.-Værløse-Farum-Allerød st. 4902 skilter her linjenummer på grøn baggrund, mens 4905 ikke gør.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 23. oktober 2023.

DitoBus 4901 ved Allerød st.

Movia har besluttet, at busserne i trafik under de forskellige bogstavkoncepter fremover ikke skal bære farvede hjørner. A- og S-busserne, der sættes i drift i perioden oktober 2023-marts 2024, bliver derfor de sidste med henholdsvis røde og blå hjørner. Til gengæld går man muligvis over til at anvende "produktfarven" som baggrund på linjenummeret foran. De nyeste LED-skilte skal kunne vise alle farver, hvilket dog foreløbigt generelt ikke udnyttes. Som det første sted ses produktfarven på skiltene på DitoBus' nye linje 55E-busser, som blev indsat i oktober 2023. Nogle af disse kører med hvidt linjenummer på grøn baggrund, mens andre busser på linjen som normalt kører med såvel linjenummer som destination i ravgul på sort baggrund. DitoBus 4901, Volvo B0E/Wroclaw (Volvo 7900 Electric) årg. 2023, som linje 55E med grønt linjenummer ved Allerød st.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 23. oktober 2023.

Ex. DSB MR 4055-MRD 4255 i drift hos Arriva i Sierpc, Polen

Da Deutsche Bahn i 2023 frasolgte Arriva i Danmark til kapitalfonden Mutares, var Arrivas busaktiviteter i Polen også med. Derimod beholdt Deutsche Bahn Arrivas polske jernbanetrafik. Denne var påbegyndt i december 2007 med kontrakten på en række regionalstrækninger i Kujavien-Pommern, og til opstarten tilførte Arriva bl.a. jernbanemateriel fra Danmark, nemlig syv MR-togsæt fra DSB og et enkelt Y-tog fra Nordsjælland. Kun MR-togene kom dog reelt til at blive brugt på de polske skinner, selvom Y-toget blev flot opmalet i Arrivas flødefarvede og turkise design. Blandt det materiel, der kom til Polen, var ex. DSB MR 4055-MRD 4255. Toget havde tidligere kørt for Arriva, hvor det 2003-04 var udlejet til brug i begyndelsen af kontrakten på de midt- og vestjyske strækninger, men det var efterfølgende blevet returneret til DSB, som selv havde brugt det frem til hensættelsen i 2006. Her ses toget på stationen i Sierpc som tog mod Bydgoszsc. I baggrunden til venstre holder VT 627 008, ex. Deutsche Bahn, fra Koleje Mazowiecki, som er en regional jernbaneoperatør i Masovien. VT 627 008 er en solomotorvogn og ikke en søster, men vel nærmere en moster, til DSB litra MR/MRD. Arriva kører stadig regionaltrafik i området, men MR-togene faldt for kontraktens alderskrav i 2020, og kun et par stykker blev gemt til udflugtstog og lignende.

Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2011.

Arriva 1906 som linje 566 til Bornholmsfærgen

1. oktober 2004 holdt Bornholmsfærgen mellem København og Rønne flyttedag, og den har siden sejlet til og fra Køge i stedet for København. I den forbindelse blev der på Bornholmstrafikkens regning og i første omgang kun som forsøg etableret en tilbringerbus mellem Køge station og Baltic Kaj på Køge Havn, hvor færgen lægger til. Der køres fra færgen mod Køge st. om morgenen og den modsatte vej om aftenen. I overensstemmelse med traditionen for at kalde Bornholmsrelaterede busruter noget med -66 efter Dampskibsselskabet af 1866, kom tilbringerbussen til at bære linjenummer 566, idet 500-numrene i årene 1977-2010 blev brugt af bybusserne i Køge. Og da kørslen på tilbringerbussen blev tilrettelagt af HUR og senere Movia, har tilbringerbussen alle årene været kørt af samme operatør som Køges bybusser. Det var fra oprettelsen af linjen Arriva, men 2005-07 afbrudt af en periode med Connex, og fra december 2011 stod der Lokalbus på busserne. Linjenummeret 566 holdt dog kun til december-køreplansskiftet 2010, hvor Movia besluttede, at Køge og Holbæk skulle bytte linjenummerserier, og dermed kom linje 566 til at hedde linje 106! Her ses Arriva 1906, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2006, ved Køge st. før en af de to aftenafgange mod Bornholmsfærgen. S-toget, som sikrer forbindelsen med København, ses i baggrunden. Det er sidste aften med linjenummer 566, og bussen har fået røde hjørner, fordi bybuslinje 501 og 502 dagen efter blev til 101A og 102A. Fire år senere blev endestationen ved Køge st. flyttet fra vestsiden af jernbanen til østsiden, hvorved den i forvejen korte tur til færgen blev endnu kortere.

Foto: Thomas de Laine, 11. december 2010.

Ex. Linjebus 3059 ved REK Bitola-kraftværket ved Novatsi, Makedonien

Denne bus' fortid på de vestsjællandske landeveje fornægter sig ikke, men den er kommet langt væk hjemmefra. Den blev nemlig i 2013 solgt til Republikken Makedonien, senere Nordmakedonien, hvor den blev taget i brug af det statslige energiforsyningsselskab ELEM i Bitola. Bussen er oprindeligt leveret til Linjebus på Lolland-Falster i 1998, hvor Linjebus overtog en stor mængde kørsel fra NyBus. Bussen havde derfor nummer i 3000-serien, som Linjebus benyttede i STS-land, men blev dog efter nogle år overført til Vestsjælland, hvorved den fik det hvide og orange VT-kontraktdesign. Den var omfattet af Arrivas overtagelse i 2007 og kørte frem til udrangeringen som Arriva-bus 5575. Den danske karriere sluttede med nogle måneder som lånevogn hos Tide Bus på Fyn i 2010. Da bussen efter flere års henstand kom ud at køre igen hos ELEM sammen med nogle andre danske busser, var dens nye opgave øjensynligt at køre medarbejdere til og fra REK Bitolas kulkraftværk uden for byen Novatsi. Her ses bussen på vej mod byen med kraftværket i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2015.

Anchersen 3288 ved Sjælør st.

Da Køge Bugt-banens første etape blev bygget, placeredes en af de nye stationer på vestsiden af skæringen med Sjælør Boulevard i Københavns sydvestkvarter, som også kom til at lægge navn til den nye S-togsstation. Den åbnede 1. oktober 1972 og havde fra begyndelsen betjening med linje 37, der gik fra Valby via Mozarts Plads, Sjællandsbroen og Vejlands Allé til Sundbyvester Plads samt gennem Sundbyøster og over Christianshavn til Holmens Bro. Fra 1983, hvor Køge Bugt-banen var ført igennem til Køge, og den traditionelle intensive buskørsel mellem Valby og Køge neddrosledes, sikredes Køge Bugts fortsatte forbindelse med Valby via gode korrespondancer mellem linje 37 og S-togets linje E på Sjælør station. Der havde tidligere været planer om at sammenbinde linje 37 med linje 39 ad Fasanvejene, men dette blev først til virkelighed i 1997, hvor begge linjer blev beskåret og en ny linje 100S opstod. Det var i praksis den linje, der i december 2003 ændrede status til A-bus under linjenummer 4A og fik stop ved alle stoppesteder. I oktober 2019 ophørte sammenbindingen af Fasanvejslinjen og Vejlands Allé-linjen dog igen, og det er nu linje 18, som kører forbi Sjælør st. mellem Valby og Amager. Planer om at udskille denne delstrækning som en ny linje 8A er dog i støbeskeen. Mens forbindelsen mellem Valby og Amager over Sjællandsbroen har været den primære busbetjening af Sjælør st. de fleste år, har en række andre linjer dog også gennem årene enten passeret stationen eller haft endestation på parkeringspladsen på stationens nordside. Heraf kan nævnes myldretidsekspresbusserne 171E og 172E, i forskellige perioder linje 14, 16E, 18, 38, 78E og 133 samt siden oktober 2019 linje 7A. På dette billede ses Anchersen 3288, en helt ny Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro, på linje 4A på Sjælør Boulevard med jernbanebroen i baggrunden. Anchersen overtog kørslen på linje 4A i december 2015, og billedet er fra første driftsdag.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2015.

Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.

Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.

Arriva 1268 ved Roskilde st.

Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.

Midtjyske Jernbaner MQ 4911 og Arriva 1026 på Skjern st.

På skinnerne var december-køreplansskiftet 2020 kendetegnet ved, at trafikken på en mængde strækninger gik over til nye operatører. Bl.a. overtog Arriva mere trafik fra DSB, herunder Svendborgbanen, mens Midtjyske Jernbaner begyndte at køre mellem Holstebro og Skjern i stedet for Arriva. I den forbindelse skete der også en materielrokade, hvor 16 af DSBs Siemens Desiro-tog, alias litra MQ, kom til Arriva og 4 til Midtjyske Jernbaner. Her er tidligere DSB MQ 4911-4111 årg. 2002 på Skjern station i trafik for Midtjyske Jernbaner, endnu i DSB-farver. Midtjyske har døbt togsættet "Fjorden". I baggrunden afventer Arrivas Alstom Lint 41 årg. 2004 med nummer 1026 afgang mod Aarhus. Midtjyske Jernbaners eget design i hvide og orange farver er senere kommet på Desiro-togene, mens Arrivas stadig kører rundt i DSBs grå og blå lakering. Vi kommer næppe til at se dem i grøn og fløde, eftersom Arriva i Danmark nu er solgt til Mutares, som kommer til at ændre navn og branding på den danske del af trafikvirksomheden.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.

DSB SA 34 som midlertidig linje M på Birkerød station

S-banen havde 1989-2002 en linje M, som var en dagtimeforstærkning af linje F, altså linjen på Ringbanen. Den kom senere til at hedde linje F+, og trafikken blev fra 2007 blot til en del af den almindelige linje F. Men de nye S-tog, der blev leveret 1995-2006, nåede at få M'et med på skilterullerne, omend de aldrig nåede at køre på den rigtige linje M. Skiltene blev dog udnyttet, da man over nogle uger i sommeren 2014 etablerede en midlertidig linje, som man kaldte for linje M. Baggrunden var, at der ikke kunne køre S-tog mellem Svanemøllen og Hellerup, hvor byggeriet af den nye Nordhavnsvej krydsede banen. S-togene mellem City og Holte/Hillerød måtte derfor erstattes af en anden forbindelse. Løsningen var at lade Ringbanens tog fra Ny Ellebjerg via Flintholm og Nørrebro til Hellerup forlænge ad Nordbanen til Holte og Hillerød, og denne forbindelse kom til at hedde linje M. Det var i øvrigt anden gang på få år, man lod Ringbanen fortsætte nordpå fra Hellerup på denne måde, men første og hidtil eneste gang, man benyttede linjenummeret M. SA-togsæt 34 som linje M mod Hillerød gør holdt ved Birkerød station.

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2014.

DSB MO 1846 afgår fra Gørlev

Jernbanen mellem Slagelse og Værslev øst for Kalundborg har 125-årsjubilæum i maj 2023. Banen åbnede 1. maj 1898 og gav, sammen Næstved-Slagelse-banen, en slags tværgående forbindelse på Syd- og Vestsjælland mellem de radiale hovedbaner, der strålede ud fra København. I Værslev-enden fortsatte togene ad Nordvestbanen til Kalundborg. Slagelse-Værslev var dog blandt de mange DSB-sidebaner, som måtte lade livet i 1971, så maj 2023 er også 52-året for DSBs indstilling af persontrafikken på banen, ligesom strækningen mellem Gørlev og Værslev helt blev nedlagt. Sporet fik dog lov at ligge i en årrække. Mellem Høng og Slagelse overtog Høng-Tølløse Jernbanes skinnebusser persontrafikken, og ellers var det rutebiler. Mellem Høng og Gørlev fortsatte DSB med at køre godstog. 125-årsjubilæet markeredes i weekenden 13.-14. maj 2023 af Vestsjællands Veterantog i Høng med kørsel Slagelse-Høng-Gørlev. Man indsatte dels eget tog bestående af Triangel-motorvogne, og dels var der besøg af DSB MO 1846, Frichs 1954, fra Jernbanemuseet i Odense. Netop MO-vognene var helt almindelige på Slagelse-Værslev og mange andre sidebaner. De var i nogen grad med til at slå disse baner ihjel, idet de tunge MO-vogne var hårde ved sporene, og samtidig var de tomandsbetjente og dermed dyre i drift. Slagelse-Værslev havde nok været bedre tjent med enmandsbetjente skinnebusser i lighed med f.eks. Tølløsebanens, men skinnebusser havde DSB en stærk aversion overfor...! Her afgår DSB MO 1846 fra Gørlev. I baggrunden anes banens gamle station i Gørlev, som i dag anvendes til privat beboelse.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

DSB MO 1846 ved Gørlev st.

DSB MO 1846, bygget 1954 på Frichs, er ankommet til Gørlev, hvor Vestsjællands Veterantog har indrettet sin egen særlige perron med bl.a. borde til servering en lille smule syd for den "rigtige" Gørlev station. I baggrunden knejser sukkerfabrikkens siloer. Netop Gørlev Sukkerfabrik var årsag til, at strækningen mellem Høng og Gørlev ikke blev nedlagt i 1971, da DSB ellers indstillede trafikken på Slagelse-Værslev-banen. Man fortsatte på dette stykke som godsbane, og selvom gods på bane ikke længere er, hvad det har været, så er det heldigt for Vestsjællands Veterantog i Høng, at strækningen blev bibeholdt, så man i dag kan køre på banen. MO 1846 tilhører dog Jernbanemuseet i Odense, men gæstede banen i anledning af dens 125-årsjubilæum.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

PKS Zielona Gora Z70010 ved Swiebodzin st., Polen

Fra 1994 til 2017 kørte PKS Zielona Gora (indtil 2002 kaldet PPKS Zielona Gora) i det vestlige Polen med denne Leyland-DAB 7-1200L fra 1986. Den begyndte sit liv hos Lendum Rutebiler som vogn 8, men kom i 1992 til Hørby Rute- og Turistbusser, hvis røde farver den bar resten af sit liv, selvom den ikke blev så længe hos dette foretagende. Som PKS Zielona Gora vogn Z70010 bakker bussen på dette billede ud fra stoppestedet på rutebilstationen i Swiebodzin på vej mod den mindre by Smardzewo. Bygningen i baggrunden er stationsbygningen på Swiebodzin jernbanestation.

Foto: Thomas de Laine, 13. september 2013.

Umove 7353 ved Valby st.

Der blev indrettet busendestation på Lyshøjgårdsvej langs sydsiden af Valby station i 1941, hvor udgangspunktet for DSBs rutebiler mod Køge Bugt-området samt Præstø/Kalvehave/Stege blev flyttet de få hundrede meter fra Toftegårds Plads til stationen. Samtidig blev S-togene ført helt ind på stationen efter nogle år ved en midlertidig perron øst for Toftegårds Allé, og senere på året forlængedes S-banen til Vanløse (ved hvilken lejlighed DSBs rutebiler på Roskildevej, den nuværende linje 123, i øvrigt også blev forlænget fra Ålholm Plads til den nye Valby Langgade station). I tilknytning til Valby station etablerede DSB garage og faciliteter for den omfattende bustrafik sydpå, som først flere årtier senere blev erstattet af den nyanlagte S-bane til Køge. Busserne optog passagerer parallelt med togenes perroner langs nordsiden af Lyshøjgårdsvej, mens garageforholdene fandtes i vestlig forlængelse af rutebilernes afgangsstoppesteder. Bygningerne står for de flestes vedkommende endnu i 2023. Under HT indrettedes en lidt mere moderne busterminal med refuger på skrå, hvor busserne ikke holdt med front mod øst, men i sydøstlig retning og udkørsel direkte på Lyshøjgårdsvej. Denne terminal toges i brug omkring 1980, og fra 1981 begyndte der at komme flere buslinjer til Valby st., idet Hvidovre Rutebilers linjer 132 og 133 forlængedes fra Toftegårds Plads. I takt med åbningen af Køge Bugt-banens etaper i 1970'erne og 1980'erne blev der færre og færre linje 121-busser ved Valby st., men til gengæld voksede antallet af andre linjer, som i 1990'erne var blevet helt dominerende. Også gamle KS-buslinjer som 21 og 37 fik med årene endestation i terminalen. Linje 121 forsvandt helt fra december-køreplansskiftet 2003, men også de fleste andre linjer i terminalen er siden blevet historie via linjesammenlægninger og tilpasninger til metroen mv. , sådan at kun linjerne 23 og 133 samt halvdelen af turene på linje 18 i 2023 har endestation ved Valby st. I begyndelsen af 2020'erne blev den 40 år gamle busterminal fra HT-tiden fjernet og erstattet af en noget simplere, placeret længere mod vest på en del af den gamle garageopstillingsplads. I denne nye busterminal ses her Umove 7353, Yutong E12LF årg. 2021, som linje 133. Bussen i baggrunden er en BYD-elbus fra linje 18, der holder pause.

Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2023.

Anchersen 3230 på linje 22 krydser Slotsherrensvej, København

20. juli 1938 åbnede Københavns Sporveje buslinje 22, som dermed var blandt sporvejenes tidligst etablerede omnibusruter. Ruten udgik fra hjørnet af Frederikssundsvej og Husumvej i Husum, hvor der var forbindelse med sporvognslinje 5, og kørte herfra sydpå ad Husumvej, Ålekistevej og Ålholmvej til Ålholm Plads og videre ad Vigerslevvej, Folehaven og Ellebjergvej til den nuværende Sydhavns Plads i Sydhavnen, hvor der var forbindelse til sporvognslinje 3. Efter seks år rykkede endestationen til Mozarts Plads. Med sin ruteføring i de yderste nordvestlige, vestlige og sydvestlige dele af Københavns Kommune var der tale om en tværlinje, der dels gav nogle relativt nyudbyggede kvarterer betjening, og dels forbandt en række sporvognsgrene på tværs. Undervejs passerede linje 22 nemlig også endestationssløjferne for sporvognslinje 13 ved Jyllingevej, linje 1 ved Jydeholmen og linje 6 på Ålholm Plads. I 1952 videreførtes linjen i myldretiderne op ad bl.a. Vasbygade og Kalvebod Brygge til Polititorvet og sikrede dermed industrikvarterne i området deres første kollektive trafik. I 1969 bortfaldt hele den østlige del af ruten dog, og endestationen blev nu Toftegårds Plads i Valby. April 1973 blev linjen forlænget et kort stykke i den anden ende, nemlig via Husum Torv til Bystævneparken. Herfra fortsattes fra 1993 til Tingbjerg. Fra 1998 kørtes ikke længere ned via Bystævneparken, og i oktober 2008 faldt Tingbjerg-strækningen bort, idet linje 22 i stedet førtes ud ad Frederikssundsvej til Herlev st. Fra 1. april 2012 blev endestationen dog den gamle sporvognssløjfe på Husum Torv. Der køres ikke mere til Herlev, men i en sløjfe via Bystævneparken, som linjen dermed igen betjener. Kørslen mellem Ålholm Plads og Toftegårds Plads blev fra april 1989 overladt til andre linjer, og 22'eren fik en helt ny rute ad Roskildevej, Hvidovrevej og Kettegård Alle til Hvidovre Hospital. Da linje 16 i maj 2003 blev nedlagt, arvede linje 22 dennes yderstrækning mellem hospitalet, Brøndbyskoven og Brøndbyøster st. Januar 2017 fik linjen tillige lov at erstatte linje 130, som nedlagdes, og fortsatte derfor til Glostrup stations sydside. Med disse - og en række andre, mindre ændringer - er linje 22 endt med at se ud som i dag. Den blev frem 1990 kørt af først sporvejene og dernæst HT, men linjen indgik i HTs første udbud af buskørsel i København og blev dermed 1. april 1990 overtaget af Unibus. 1998-2011 var det Combus, Connex og Arriva, der stod for kørslen, men siden december 2011 er det Anchersen, der har haft kontrakten. December 2023 overtager Umove linjen. Her ses Anchersen 3230, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til linje 22, i krydset mellem Husumvej, Slotsherrensvej og Ålekistevej i Vanløse - altså på den del af ruten, hvor den har kørt siden 1938. Dog så krydset ikke sådan ud dengang, idet Husumvejs sydende på et tidspunkt er forlagt, så den munder ud direkte over for Ålekistevej. Resterne af den gamle vejføring findes bag det grønne område i baggrunden til højre.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2021.

Arriva 2974 ved Ryomgård station

Arriva 2974, Scania OmniLink årg. 2008, ankommer til Ryomgård station på Grenaabanen. Her er der omstigning mellem visse Midttrafik-busser og letbanen mellem Aarhus og Grenaa. Bussen, som blev udrangeret i løbet af 2022, er her indsat på Midttrafiks rute 121, som på dette tidspunkt endnu kørte Aarhus-Rønde-Ryomgård. Busomlægninger på Djursland i sommeren 2020 medførte dog, at ruten ændredes til Ryomgård-Rønde-Knebel med visse ture til Helgenæs, idet den sammenlagdes med rute 361, som forsvandt som selvstændig rute og dermed også fra Ryomgård station. Mellem Aarhus og Rønde overtog rute 123 al kørslen fra ruterne 120, 121 og 122. Vandtårnet i baggrunden er karakteristisk for Ryomgård station og blev opført i 1914 til erstatning for det vandtårn, som byggedes netop til Grenaabanen ved dens åbning i 1870'erne. Tårnet på billedet er tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, som bl.a. stod bag et større antal bygninger for DSB. Holsøe-vandtårne fandtes en række steder i Jylland og på Fyn, men langt de fleste er taget ud af brug. Det gælder også vandtårnet i Ryomgård, men her har lokale kræfter arbejdet for bevare det.

Foto: Thomas de Laine, 4. maj 2019.

DSB MR 4061-MRD 4261 ankommer til Næstved station

I eftersommeren 2016 nærmede det sig afslutningen for DSB litra MR/MRD på "Lille Syd", altså banen Roskilde-Køge-Næstved. Togene stod over for at blive udskiftet med de Siemens Desiro'er, alias DSB litra MQ, som var blevet ledige fra Grenaa- og Odderbanen, som 27. august lukkede for ombygning til letbane. Motorregionaltogene af MR-typen kørte hos DSB fra 1978 til januar 2019 og var alle årene først og fremmest i brug vest for Storebælt, men typen kørte også på Lille Syd i årene 1986-91 og igen 1998-2016. Oprindeligt var baggrunden for brugen af nogle få togsæt af typen i øst, at det hedengange bådtog "Englænderen" mellem København og Esbjerg Havn med færgeforbindelse til England blev kørt med MR-tog. Men da dette ophørte, blev det for lidt med de få løb på Lille Syd til at opretholde håndteringen af litra MR i østområdet, og Roskilde-Køge-Næstved blev fra 1991 kørt udelukkende med styrevognstog (de mindste tog kunne bestå af bare lokomotiv plus styrevogn!). Efter åbningen af Storebæltsforbindelsen blev der fra 1998 igen sat MR-tog ind på Lille Syd, idet man nu kunne vedligeholde togene i Fredericia, selvom de til daglig overnattede i Næstved. Det var derfor også skiftende, hvilke togsæt der kørte på Sjælland. Afløseren for MR på Lille Syd, MQ'erne, bruges ikke mere på banen. De blev afløst af Lokaltogs Alstom Lint-togsæt mellem Roskilde og Køge fra december 2020, mens Køge-Næstved overgik til betjening med DSBs IC3-togsæt. Fra 11. april 2023 bliver der elektrisk drift mellem Køge og Næstved, som vil blive trafikeret af en regionaltogslinje Nivå-København-Køge Nord-Køge-Næstved. Samtidig skifter materielbenyttelsen nok engang. Toget, der her ankommer til Næstved og dermed afslutter sin tur fra Roskilde over Køge, består af MR 4061, bygget 1979, og MRD 4261 fra 1983. Busgarageanlægget i baggrunden på billedet er Nobinas garageanlæg i Næstved, som i tid blev indrettet af DSB, der frem til 1990'erne stod for bybuskørslen i byen.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Nobina 4155 ved Farum st.

Linje 334 mellem Farum, Bistrup og Holte var engang en af Nordsjællands mest benyttede ruter. Det var før, Farum fik S-togsforbindelse til København, og det var hurtigere at køre med bus til Holte og tage de hyppige, hurtige, elektriske S-tog til byen derfra. Sådan er det ikke længere, men fra 11. december 2022 er linje 334 også blevet elektrisk. Nobina 4155, Ebusco 2.2 årg. 2022, som linje 334 ved Farum st. med et S-tog i det nye design i baggrunden. De nye elbusser kørt af Holte garage førte flag på premieredagen.

Foto: Thomas de Laine, 11. december 2022.

Ex. Århus Sporveje 104 i Tallinn, Estland

Ex. Århus Sporveje 104, Scania OmniLink årg. 2001, ved Seli-endestationen i Priisle-forstaden til Tallinn, Estland. I baggrunden ses Tallinna teletorn, TV-tårnet i Tallinn.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.

Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Den sidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på Østerbro, blev Arriva 1186, en Scania OmniLink fra 2012. Bussen havde udkørsel lidt efter kl. 9.30 lørdag morgen 12. november 2022, og den skulle til Kokkedal for at gå i drift på linje 150S. Med denne bus var alle linje 150S' 11 lørdagsvogne kommet på gaden. På garagens sidste driftsdag havde man derudover blot en enkelt bus ude på linje 27. Ryvang garage nåede at eksistere i 53 år. Den blev åbnet af Københavns Sporveje i oktober 1969 og fulgte med ind i HT fem år senere. Herfra kom garageanlægget via Busdivisionen og Bus Danmark med ind i Arriva i 1999. Fra søndag 13. november 2022 er det Gladsaxe garage, der kører linje 150S. Busserne med de grønne hjørner, der ses i baggrunden, hører til linje 15E, som ikke kører om lørdagen.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Metrotogsæt 11 mellem Lindevang og Fasanvej, Frederiksberg

Metrotogsæt 11 på linje M1 mod Nørreport, Ørestad og Vestamager nærmer sig Fasanvej. Det kan være svært at forestille sig, at der indtil 2000 kørte S-tog her! I baggrunden ses Lindevang station, som blev radikalt ombygget af Ørestadsselskabet, da strækningen Vanløse-Frederiksberg konverteredes til metro. Der kom helt nye skinner og perroner mv. Blandt andet ønskede man kun ø-perroner på metroen, hvor Lindevang station i S-banetiden havde haft sideliggende perroner.

Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2014.